Kontakt os på +45 33 11 11 50 eller mail@hpadvokater.dk

Boligkøb

Handlen fra start til slut

Beslutningen om at købe en bolig er for langt de fleste forbundet med en række praktiske, juridiske og økonomiske spørgsmål. Hos Holm & Partnere har vi en stor erfaring med besvarelsen af disse spørgsmål, da vi igennem flere årtier har rådgivet utallige huskøbere fra handlens indledende fase og frem til refusionssaldoens afregning.

Dan dig et overblik over din økonomi

Som enhver anden type jagt, er det afgørende at være godt forberedt – dette gælder også, når der er tale om boligjagt. Aftal derfor et møde med din bank og forhør dig omkring din økonomiske situations betydning for din boligdrøm. Bed eventuel din bank om at give dig en lånegaranti, således at du kan bruge denne som en guideline, når du tager de første skridt ud i boligjunglen.

 

Forelsk dig i en bolig

At finde den helt rigtige bolig kan være en ligeså stor udfordring som at finde kærligheden i sit liv. Forelsker du dig i en bolig må kærligheden i midlertidig ikke gøre dig blind. Vær derfor opmærksom på disse punkter, der på den lange bane, kan være afgørende for en vedvarende kærlighed til boligen:

  1. Hvordan ligger boligen i forhold til solen, støj og eventuelle lugtgener?
  2. Hvem er dine fremtidige naboer? Hils eventuel på en nabo – denne kan give dig informationer omkring kvarteret, ejendommens økonomi, planlagte istandsættelser mv. Informationer, som nødvendigvis ikke fremgår af ejendomsmæglerens salgsopstilling.

 

Beslutter du dig for, at boligen er den rette for dig, skal du gøre følgende:
  1. Ring til Holm & Partnere Advokater og aftal en tid for et møde på telefon 33 11 11 50. Du kan altid få et uforpligtigende møde på vores kontor Herlev Torv 1, 2, 2730 Herlev - dagen efter du ringer. Du er også velkommen til at kontakte os på jh@hpadvokater.dk
  2. Oplys ejendomsmægleren, at Holm & Partnere Advokater er berigtigende advokater på handlen og bed mægleren om at sende alle ejendommens dokumenter på mail til jh@hpadvokater.dk.
  3. Du kan uden risiko og uden omkostninger underskrive købsaftalen, såfremt du dog husker at bede mægleren om at få et advokatforbehold indskrevet i købsaftalen: “Købers underskrift er betinget af, at Holm & Partnere Advokater godkender købsaftalen i sin helhed”.

 

Det gør vi til mødet med dig
  • Vi gennemgår købsaftalen samt ejendommens dokumenter.
  • Vi rådgiver dig om valg af boligforsikringer samt finansiering af dit boligkøb.
  • Vi råder dig til, hvorvidt du bør benytte vores bygningssagkyndige.
  • Vi afgiver eventuelt tilbud på ejendommen for dig.
  • Vi udfærdiger skøde, pantebreve samt refusionsopgørelse.
  • Vi undersøger, om der er kommunale lokalplaner samt om boligen ligger på en forurenet grund.

 

Hvad koster det dig:

Prisen for ovenstående berigtigelse samt skødeskrivning er kr. 8.900 inkl. moms.
Er der tale om forældrekøb koster det kr. 2.000 inkl. moms ekstra.

Velkommen til Holm & Partnere Advokater

Vi er et advokatkontor i Herlev med fokus på personlig og nærværende betjening af vores klienter. Vi lægger vægt på at være professionelle og effektive samtidig med, at tingene foregår i en uhøjtidelig og behagelig atmosfære.

Kontakt os på

Mail@hpadvokater.dk
Tlf.: 33 11 11 50

Eller besøg os i vores centralt beliggende lokaler på Herlev Torv 1, 2, 2730 Herlev.

Åbningstider

Man til Fre - 9.00 til 16.00