Glæd børnene med de bedste popcorn

Glæd børnene med de bedste popcorn

Der var engang, hvor jeg kun kendte til én slags popcorn: Dem der, man køber på pose, propper ind i mikroovnen, venter et par minutter til de er poppet og hælder ud af posen. De er da lækre nok, bevares, men siden hen er det gået op for mig, at der eksisterer mange andre måder at lave popcorn på, som er ret meget mere interessant.

Her i artiklen giver jeg dig et par fifs til forskellige måder, du og dine børn kan tilberede popcornene på. Det kan kun blive hyggeligt!

Pop dem selv

Første skridt på dit eventyr ud i at blive en sand mester-popper, er at begynde at poppe dine popmajs selv. Det er faktisk ganske let, men resultatet bliver simpelthen bare lige dét mere lækkert – og så slipper du også for en masse indpaknings poser, som hverken er specielt godt for miljøet eller din egen sundhed.

For at poppe dine egne popcorn, har du blot brug for en pose popmajs – dem kan du købe i helt almindelige supermarkeder – samt en stor gryde og noget olie at poppe i. Det skal være en olie, der kan tåle høje temperaturer, og for eksempel en kokosolie er derfor et godt valg her.

Så er det bare med at varme olien op, hælde popmajsene i gryden og vente. Sørg for at der er plads til at du kan ryste gryden med jævne mellerum, og pas på at temperaturen ikke er for høj, så popcornene bliver uønsket brune.

Perfekt til bål

Skal du snart en tur ud i telt eller shelter? Så er popcorn også en helt perfekt snack at tage med. For at tilberede popcorn i det fri har du brug for et bål samt en gryde, der kan bruges over bål. Herudover skal du sådan set kun bruge de samme ingredienser som jeg gennemgik ovenfor.

Kan du lige forestille dig, hvor hyggeligt det er at poppe popcorn over et bål? Og så smager alt bare bedre i det fri. Også popcorn!

Den klassiske popcorn-maskine

Skal jeres popcorn-eventyr være ekstra særligt, så kan I også overveje at leje eller endda købe en popcornmaskine. Forestil dig det lige: Så kan I poppe popcorn i jeres popcorn-maskine og lege hjemmebiograf, eller have popcornene klar når ungerne opfører teaterforestillinger. På den måde bliver små hverdagsbegivenheder noget helt særligt og mindeværdigt. I kan også leje en popcornmaskine til en særlig begivenhed – for eksempel til den næste børnefødselsdag.

 

 

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Karl A. H

    Howdi, Hhadvokater.dk
    Syntes der er en super fin artikel. De bedste hilsner. Karl A. H

Skriv et svar