Lær din bolig og dens tilstand at kende

Lær din bolig og dens tilstand at kende

Lad andre tale på din kommende boligs vegne

Når man som kommende husejer er ved at realisere boligdrømmen og blot er få sekunder fra at sætte sin gyldne underskrift på købsaftalen, kan det være ganske bejlejligt at kende sin kommende boligs tilstand på forhånd. Som bekendt kan hverken mursten, vægge, tagsten eller trægulve tale – og derfor fortæller din kommende bolig dig heller ikke hvilke fejl, mangler eller udbedringer, den indeholder. Desværre! Selvfølgelig får man syn for sagen, når din synlige fejl og mangler lader sig vise – det er dog ofte ikke disse, man skal frygte i ligeså høj grad. Dem man skal være rigtig bange for er  de usynlige. Dem man skal have både øjne og øre åbne for.
De som huset ikke afslører ved første øjekast, og hvor man ofte skal besidde en vis viden og erfaring for at få syn for sagen. Derfor kan man som nyslået boligejer også blive slemt overrasket. En overraskelse der, vel at mærke, kan koste dig dyrt i sidste ende. Den slags er ærgerligt. Penge som hellere skulle bruges på en ny sofa eller en istandsættelse af køkkenet eksempelvis. 

Derfor er en tilstandsrapport guld værd. Intet mindre! Den, altså rapporten, afslører nemlig din kommende boligs tilstand. Her får du et hurtigt og klart overblik over hvilke fejl, mangler og eventuelle udbedringer, dit hus står overfor at gennemleve på enten kort- eller længere sigt. Det giver også dig, som boligejer, et økonomisk overblik over, hvilke udgifter du i fremtiden står overfor. Det kan nemlig også have indvikrning og betydning for, hvorvidt husets salgspris skal nedsættes. 

Det er nemlig ganske fair at bede om et betydeligt afslag, hvis ikke boligens stand lever op til det forventede og dermed også til prisen. Det er derfor meget vigtigt at lade tilstandsrapporten tale sit tydelige sprog, som man er på forkant og dermed også ved, hvilken bolig man præcis køber. Èn ting er dens udseende, noget helt andet er dens tilstand – som nok er det allervigtigste at have øje for!

Det kan være ganske fordelagtigt at alliere sig med et sæt professionelle øjne, når din tilstandsrapport skal gennemgås. Disse profesionelle øjne kan tyde, læse og forstå et fagsprog, der kan virke som det rene volapyk for os – inklusiv mig selv – andre. Det kan være ganske rart at vide hvilke særlige og specifikke områder, man skal være ekstra opmærksom. Gør derfor dig selv og din fremtid den tjeneste at sætte dig nøje ind i din kommende boligs tilstand. Læs tilstandsrapporten godt i gennem inden køb. 

Skriv et svar